FacebookTwitter

En ny stjerne på den gastronomiske himmel

By on 12. Sep 2013 in Mad og drikke, Rejser | 0 comments

Jeg travler ofte nettet igennem for de nyeste trends, beretninger og nyheder indenfor gastronomi, da det er et område der interesserer mig meget. Især læser jeg troligt det danske madmagasin ”Gastro” samt ”Copenhagen Food”, for at stille mit behøv for ”foodie-news”. Det er ingen hemmelighed, at det nordiske køkken igennem de sidste par år virkelig er kommet med i den internationale topklasse, og restauranter der specialiserer sig i denne form for gastronomi som Noma, kadeau, og en række af Claus Meyers restauranter er bannerførere inden for den nordiske kategori. Især holder jeg af at læse om de lidt mere skæve nyskabelser, som de danske krydderurter og andre lanskabsbestemte ingredienser. For nyligt faldt jeg over en artikel i et af disse omtalte magasiner, og den må siges at sætte baren, for skøre og innovative påfund. Den seneste nye trend i det nordiske køkken er nemlig åbenbart, og ja du tror det nok ikke, men det grønlandske køkken. I min bevidsthed består det grønlandske køkken nemlig af spæk fra henholdsvis sæler og store og små hvaler. Men det viser sig, at det grønlandske ”spisekammer” åbenbart gemmer på overraskelser af den gastronomiske slags. F.eks. specialiserer Hotel Arctics restaurant Ulo i Illulisat Greenland, sig nemlig i en grønlandsk udlægning af Nordisk gastronomi baseret på lokale og grønlandske fødevare, såsom consommé af lokale rejer med grønlandsk timian, pocheret moskus i egen soufflé og hellefisktartar. Det er den danske kok Jeppe Ejvind Nielsen der står bag restaurantens menu, og han forklarer hvordan de fleste råvarer er lokale og ikke er dyrket, hvilket vil sige at de er vilde og dermed også 100% økologiske. Efter at have læst denne artikel er min nysgerrighed vakt, og jeg må indrømme, at jeg er blevet endnu mere ”hooked” på at besøge det store land og prøve nogle af deres lokale delikatesser.   Photo...

Den næste gourmetrejse?

By on 10. Sep 2013 in Mad og drikke, Rejser | 0 comments

Jeg er det som man måske kan kalde en Gourmet. Det vil sige en person der sætter rigtig meget pris på god mad, og sætter rigtig meget pris på rigtig god mad. Herhjemme spiser jeg ofte ude på nogle af de danske Michelin-restauranter, og jeg rejser faktisk også tit efter mad: Enten fordi der en specifik restaurant jeg gerne vil prøve, eller fordi et land eller område er berømt for bestemte ingredienser eller retter. Og når jeg så rejser, så går jeg altid med snuden forrest. Det vil sige, at det typisk er madmarkeder, supermarkeder og særlige restauranter og caféer der styrer hvilken retning jeg skal gå, og hvad min dag skal indeholde. For nyligt var jeg f.eks. i Kroatien, hvor jeg tog til for at spise friskfanget fisk og skalddyr, prøve deres berømte olivenolier, skinker, lammekød, ćevapčići (en form for kroatisk kebab), brændevin, rødvin og lokale trøfler. Stranden og de andre udflugter vi var på, var bare et led, der skulle retfærdiggøre at jeg igen kunne proppe i hovedet. Min mand og jeg har netop køb en billig rejse til Grønland, og vi glæder os utroligt meget til at komme afsted. Men min største bekymring går helt ærligt på maden. Jeg aner simpelthen ikke hvad de spiser i (eller er det på?) Grønland, og jeg er oprigtigt bekymret for, at vi kommer til at leve af sælspæk og dåseleverpostej.  Men efter lidt research på nette har jeg fundet ud af, at det vist ikke behøver at være helt så kedeligt. De får importeret en imponerende mængde varer, og så er de også ret gode til at lave fisk. Jeg er efterhånden så småt faktisk begyndt at glæde mig lidt til at prøve nogle af de mange specialiteter, de har på Grønland såsom suaasat som er en suppe der traditionelt laves på sælkød. Men måske jeg nu alligevel smugler lidt krydderier, knækbrød og rugbrød med – just in case.   Photo credit: Ben...

På skiferie i Zell am See

By on 2. Sep 2013 in Outdoor | 0 comments

Zell am See er en af Østrigs allerbedste områder, hvis man vil stå på ski. Når du ankommer vil du lægge mærke til, at der er rigtig mange der kører med hjelm. Det er egentlig ikke fordi Zell am See er speciel farlig, men fordi stedet tiltrækker mange erfarne løbere der ved at det er en god idé at køre med hjelm – især, hvis man vil køre uden for pisterne. Er der i Zell am See udsigt til puddersne hedder mottoet “No friends to powder”. Der er altså ikke nogen der venter på hinanden af de mest erfarne skiløbere og derfor vil man også opleve at skiliften er fuldstændig optaget, allerede fra morgenstund hvor der ikke engang er åbent endnu. Med så stor ivrighed og så vilde bakker på alle mulige måder, kan det også godt blive hårdt at stå på ski efter en hel dag i sneen. Når det kommer til dagens sidste skitur, er det heller ikke en helt dårlig ting at Zell am See også byder på mad af aller højeste kvalitet. En frokost på de populære restauranter koster ca. 20 Euros men er alle pengene værd – der skal også være plads til selvforkælelse ovenpå en hård dag. En skiferie i Zell am See er altså på mange måder værd at besøge og har du aldrig været der der, bliver du nødt til det på egen krop. God...

Min første skiferie

By on 2. Sep 2013 in Uncategorized | 0 comments

Jeg husker tydeligt den første gang jeg nogensinde satte minde fødder i et par ski. Det er ca. 10 år siden og jeg var dengang 14 år. Jeg tog med min faværende kæreste på skiferie i Østrig sammen med hans familie og mine forventninger var store. Samtlige af mine rejsekammerater var allerede rimelig professionelle og jeg vidste derfor godt, at jeg på mange måder ikke ville få det samme ud af turen som dem. Dog, ville alting jeg gjorde være en førstegangs oplevelse, og det kunne derfor kun blive spændende og sjovt. Jeg kan huske at vi tog bussen til Østrig, nærmere Gastein, og at vi landende om aftenen. Sneen var ikke så god på dette tidspunkt, så vi aftalte at vente med vores første tur på ski til næste dag. Jeg kunne nærmest ikke sove den nat i ren spænding på, hvad den efterfølgende dag ville bringe mig af oplevelser. Da det blev næste dag, startede jeg ud med 2 timers begyndertræning fra en instruktør, der kunne hjælpe mig med de helt basic ting, såsom at bremse osv. LIge så snart jeg havde været en tur der forbi, kom jeg hurtigt afsted på egen hånd. Jeg oplevede at jeg på mange måder var et naturtalent og at det hele så at sige, kørte for mig! Lige siden dengang har jeg været af sted hvert år. Jeg har været mange steder, men en skiferie i Bad Gastein er stadig min favorit og en tur jeg foretrækker til hver en...